Høringssvar fra Føroya Arbeiðsgevarafelag til udkast til Anordning om ikrafttræden for Færøerne af dele af forskellige love om ændring af udlændingeloven (Indførelse af regler om gebyr og registersamkøring ved behandlingen af sager om opholdstilladelse på Færøerne, delegation af kompetencen til at udstede langtidsvisum til en færøsk myndighed, ændring af regler om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister med henblik på anvendelse af Schengeninformationssystemet (SIS), gennemførelse af Schengenregler med henblik på at forbedre effektiviteten af kontrollen med de ydre grænser m.v.)
Føroya Arbeiðsgevarafelag takker for muligheden at komme med bemærkninger til disse lovforslag.
Overordnet skal det bemærkes, at formålet med overdragelse af udlændingeområdet bør være, at det bl.a. letter om den færøske arbejdsgivers arbejdsbyrde og proces for at få få udenlandsk arbejdskraft til Færøerne, da afstanden mellem erhvervslivet og den administrative myndighed bliver kortere.
Vi har nedenstående konkrete bemærkninger til forslaget.
Vedr. biometrisk identitet
Udgangspuntet med kravet om at udlændinge skal afgive nødvendige biometriske oplysninger jf. § 39, stk.5 er godt. Vi skal dog henlede opmærksomheden på vigtigheden af at sikre, at alle har samme mulighed for at indfri dette i praksis. Bliver der f.eks. i alle lande udgivet legitimation med biometriske oplysninger? Er der et alternativ til legitimationen, hvis dette ikke foreligger på grund af, at udlændingen af myndighederne ikke kan fremskaffe denne legitimation?
Vi har ikke indsigt i konkret mulige forhindringer, men når sådanne krav stilles, er alternative løsninger en nødvendighed, hvis det ikke er muligt for udlændingen at fremskaffe biometrisk legitimation i hjemlandet.
Vedr. arbejdskonflikt
I henhold til § 44 h i udlændingeloven indberetter de faglige lønmodtagerorganisationer til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, når en virksomhed omfattes af lovlig arbejdskonflikt. Føroya Arbeiðsgevarafelag skal i denne forbindelse understrege betydningen af, at den omfattende arbejdsgiverorganisation også er involveret i denne proces. Årsagen til dette er, at der kan være uenighed mellem parterne på arbejdsmarkedet om omfanget af en arbejdsstandsning. Der var eksempler på dette under strejken i maj 2024, hvor der var konflikt på det private arbejdsmarked.
Hvis myndigheden ikke ønsker indberetning fra både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, kan en mulig løsning være, at listen af virksomheder bliver sendt til arbejdsgiverorganisationen til høring.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at arbejdsgiverorganisationer også har mulighed for at komme med bemærkninger ifm. udvælgelsen af virksomheder og fagområder.
Føroya Arbeiðsgevarafelag håber, at vores bemærkninger bliver taget med i betragning, når foreslaget blivet fremlagt.